fredag den 5. juli 2013

Chokoladetærte

Jeg har bagt. Igen vil nogen måske sige, ja igen vil jeg så svare. Havde sidste arbejdsdag inden 4 ugers sommerferie i dag, og det kræver jo en kage. En rigtig god kage. En med chokolade og jordbær. Det blev til den her, og mand den var GOD! På billedet er en lille "ekstrakage" til pigerne og jeg, da der var lidt dej og fyld i overskud. Den er ikke pyntet med jordbær som den originale, men det er nu kun fordi, der ikke var flere. Den store, der kom med på verdens bedste arbejde var fyldt med jordbær på toppen, og det var klart det bedste, men den uden jordbær gled nu også ned. 


Den var nem at lave og smagte sindsygt godt, men jeg synes, at bagetiden var noget længere end 45 minutter. Jeg tror, at min fik i hvert fald 1 time og 15 minutter, hvis ikke mere, men det kan jo være min ovn der er sær....


mandag den 1. juli 2013

Lykken er

Lykken er at komme hjem og finde det her i sin postkasse i stedet for regninger.